Midthimmerlands Kirkehøjskole

Midthimmerlands Kirkehøjskole

Midthimmerlands Kirkehøjskole

Onsdag 3. marts 2027, kl. 09:00 - 13:00
Haverslev Kirke, Haverslevvej 158, 9610 Nørager
Jakob Ørnbjerg og Anette Kjær
Billetkøb til hele sæson 2027 fra 30.9.2026 kl. 12.00. Pris: 475 kr. - Inkl. frokost 945 kr.

Billetsalget åbner 30. september 2026 kl. 12.00. Billet til alle 6 højskoleformiddage i 2027 købes på KultuNaut.

Det vilde sildeboom

Skomagere, skoledrenge og snarrådige degne stormede mod bådene. Overalt gik rygtet – silden var kommet! Siden middelalderen var silden strømmet til gydepladser i danske farvande og ofte i så tykke stimer, at de kunne skovles op direkte fra overfladen. Den fede fisk blev Nordens sølv, for både pave og pøbel slubrede salte sild i sig på årets fastedage. Eksporteventyret forvandlede Limfjordens ukendte flækker til hovedrige købstæder, og i 1703 kvitterede en kvotekonge i Nibe med et nyt kirkeskib – en model af en sildebåd. I 1820’erne endte sildeeventyret brat, da havet gennembrød klitterne ved Nordsøen og sendte mindre sildevenligt vand ind i Limfjorden. I dag er silden henvist til julefrokosten, hvor vi samles som sild i en tønde.

Jakob Ørnbjerg

Kulturhistoriker og ph.d.

Forfatter til bl.a bogen "Det vilde sildeboom". Udgivet på Aarhus Universitetsforlag.


Midthimmerlands Kirkehøjskole 2027

Tema i 2027: Den røde tråd

Sæsonens 6 højskoleformiddage belyser temaet Den røde tråd med afsæt i naturvidenskaben, kunsten, kulturhistorien, eksistenstænkningen samfundsdebatten, litteraturen og sangene.

Foredragsholdere i 2027: 

Forår: Marianne Glasius, Jakob Ørnbjerg, Charlotte Koldbye.

Efterår: Peter Aaboe Sørensen, Bent Meier Sørensen, David Bugge

Tid og sted: 6 onsdage kl. 9.00 - 12.00 i Haverslev (forår) og Aarestrup (efterår).

Haverslev kirke og Sognets Hus i Haverslev.

Aarestrup kirke og Aarestrup forsamlingshus.

Datoer: 3.2. - 3.3. - 14.4. - 8.9. - 13.10. - 10.11. 2027.

Højskoleformiddagens forløb:

Kl. 9.00 - 10.00: Morgensang i Haverslev / Aarestrup kirke ved Anette Kjær

Formiddagskaffe i Sognets Hus / Aarestrup forsamlingshus.

Kl. 10.00 - 12.00: Foredrag.

Kl. 12.00 - 13.00: Mulighed for frokost.

Arrangør: Aarestrup og Haverslev kirker og organist Anette Kjær.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Nørlunds Pastorat