26/06/2026 0 Kommentarer
Højskoleaften
Højskoleaften

Livtag med tilværelsen
Flemming Kloster Poulsen
Teolog, fortæller og forfatter
“Det er svært at være menneske – men prøv nu alligevel”, sagde Storm P.
Det er, hvad det handler om med denne mosaik af aktuelle fortællinger fra hverdagen og litteraturen, bl.a. Katrine Marie Guldager, Jens Chr. Grøndahl, Kerstin Ekmann, Dostojevskij og Bibelen.
Det handler om livtag med tilværelsen – om arbejde og kærlighed, om tro og livsmening. Litteraturens fortællinger kaster lys over livet og giver udblik til samfundet og kulturen.
Flemming Kloster Poulsen stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi blive bedre til at bruge litteraturens fortællinger som livsoplysning og dermed blive klogere på det at være menneske?
Det hele med baggrund i Flemming Kloster Poulsens bog "I litteraturens spejl – livtag med tilværelsen".
Flemming Kloster Poulsen er uddannet cand. teol. fra Århus Universitet og med Tillægsuddannelse fra Journalisthøjskolen i Århus.
Tidligere præst ved Den Danske Kirke i London og før da ved Sct Mortens kirke i Randers og før da i Gedsted-Fjelsø sogne i Himmerland.
Gennem mange år har Flemming Kloster Poulsen optrådt som fortæller og foredragsholder i sognegårde, skoler, online platforme og fortælle-scener i Danmark og London.
Grundtemaerne er mennesker, eksistens og samfund - med afsæt i store væsentlige fortællinger fra litteraturen, bibelen og hverdagen.
Han har skrevet en række bøger om litteratur, bibelhistorie og mundtlig fortælling. Den seneste er Se op og elsk verden. Fortællinger om liv, tab og tro, som udkom i 2021 på forlaget Eksistensen.
Den udkom desuden på engelsk i 2022.
MIDTHIMMERLANDSKE HØJSKOLEAFTNER 2026-2027
Højskoleaftnerne henvender sig til alle interesserede i det himmerlandske og byder på spændende foredrag med vedkommende emner, inspirerende foredragsholdere, fællessang og aftenkaffe.
Der er ingen tilmelding, og det er gratis at være med.
Tid og sted: Onsdage flg. datoer: 30.9. - 21.10. - 10.2. - 10.3. kl. 19..30 i Sognets Hus i Haverslev.
Højskoleaftnernes forløb: Der indledes og afsluttes med fællessang. Foredraget er delt op i to afdelinger med en kaffepause undervejs.
Foredragsholdere:
Efterår 2026: Johs. Nørregaard Frandsen, Ole Smed,
Forår 2027: Marianne Søgaard, Flemming Kloster Poulsen
Arrangør: Haverslev meighedsråd og organist Anette Kjær.
Kommentarer